Filippa Sundhed
Akupunkturklinikken

Ingemannsvej 4
4600 Køge
50 70 10 05

filippa@akukoege.dk

Filippa Gaardbo

Filippa

 

Jeg hedder Filippa Gårdbo, og jeg er uddannet akupunktør fra 'Institut for Akupunktur og Kinesisk Medicin' - en uddannelse, som er godkendt af DA (Danske Akupunktører). En del af uddannelsen er taget på 'Nanjing University of Chinese Medicin'. Desuden er jeg uddannet zoneterapeut fra Køge Zoneterapeutskole - godkendt af FDZ (Forenede Danske Zoneterapeuter) og ZCT (Zoneconnection Danmark).

Jeg er medlem af, og RAB-registreret (Registreret Alternativ Behandler) hos DA efter loven om alternativ behandling. Denne registrering sikrer, at behandleren har en grundig uddannelse i såvel den pågældende terapiform som i anatomi, patologi og psykologi.

 

Lidt om min filosofi: Jeg mener, at kroppen grundlæggende er sund og vil prøve at holde sig i balance. Det kan dog ind imellem blive gjort svært for den. Nogle af årsagerne til ubalance kan være fysisk eller psykisk stress, manglende motion eller forkert kost. Også dagligdagens små fristelser som tobak, alkohol, mange raffinerede fødevarer, tilsætningsstoffer og kaffe spiller en rolle. Endelig kan det være medicin, ubevidste og uhensigtsmæssige mønstre eller lavt selvværd.

 

I mine behandlinger bruger jeg akupunktur, zoneterapi, samtale og afspænding, men lægger også vægt på livsstil og kost. På den måde hjælper jeg klienten til at finde årsagerne til - og få forståelse for ubalancen - så der skabes mulighed for at rette op på den.

 

For mig er behandlingerne et ligeværdigt samarbejde mellem mig og klienten, der således også ind imellem må bidrage aktivt med ”hjemmearbejde”.